Stenbroens Træpleje og anlæg: »Jeg drømmer om nye fælles finansieringsmodeller udenom banker og investorer«

Behov for penge- og kreditløsninger der matcher værdier

Historien om kooperativer er historien om hjælp-til-selvhjælp, om mennesker der slår kræfterne sammen i krisetider, om virksomheder der er til for fællesskabet: medejerne og lokalsamfundet. Men historien om, hvordan kooperativerne og de socialøkonomiske virksomheder finansierer deres opstart og konsoliderer sig, er mere underbelyst. Det koster at starte en forretning, at anskaffe lokaler, maskiner og andet udstyr. Det koster at udvikle nye forretningsben. For samfundsansvarlige virksomheder er den åbenlyse finansieringsudfordring, at de opererer med andre værdier og bundlinjer end de gængse. Demokratiske ejerforhold og samfundsansvar vejer tungere på vægtskålen end profit, og det vanskeliggør kapitaltilførsel og kredit. En typisk investor har profitmotiver, der er uforenelige med kooperativ og socialøkonomisk virksomhedsdrift.

En bank er ikke en tålmodig investor

Kooperativer og socialøkonomiske virksomheder er i bankernes øjne ikke anderledes end andre virksomheder. Bankerne er underlagt krav fra finanstilsynet, og de krav gælder uagtet virksomhedsform. Kooperativer, som i mange tilfælde har en selskabsform med begrænset ansvar, vil derfor støde ind i udfordringer ifm. låntagning og kredit – for hvem hæfter? Bankerne vil ikke tage risikoen for virksomhedens drømme og vil derfor kræve personlig hæftelse eller kaution. Præcis som de gør med alle andre. Det er altså ikke sværere for et kooperativ eller en socialøkonomisk virksomhed at optage et lån, men det kræver, at man tør tage en risiko – det er et vilkår for alle erhvervsdrivende, der ønsker at optage banklån. Fordelen for en kooperativ virksomhed er, at man kan fordele risikoen solidarisk. Ulempen er, at deltagerne sjældent er lige stærke økonomisk, og derfor vil banken bede dem med de bredeste skuldre om at tage den største risiko, hvilket jo også er et kooperativt princip. Det kan dog være tidskrævende og svært at løse internt i ejerkredsen.

Her er derfor tre bud på alternative finansieringsmodeller.

1. Crowdfunding og folkeaktier

Mange kooperativer og socialøkonomiske virksomheder er en kæmpe gevinst for et lokalsamfund, fx fordi penge og arbejdsplader forankres lokalt. En mulig finansieringsmodel er derfor at inddrage de lokale eller andre interesserede, fx potentielle kunder, der gerne vil handle med virksomheden, som en slags småinvestorer, fx gennem crowdfunding, støttefester, lån eller salg af andele.

2. Fonde

Flere kooperativer har haft succes med at se til fondene ifm. deres opstart og afprøvning af forskellige forretningsmodeller. Fx kooperativet Log Ladies, der udover at sælge klassiske håndværkerydelser, også forsøger at skabe forandring i byggebranchen. De tilbyder derfor rådgivning og oplæg til uddannelsesinstitutioner og laver workshops for transpersoner, ikke-binære og kvinder med et særligt fokus på at skabe trygge læringsrum og introducere dem til byggebranchen. Til denne del af deres forretning har de fået støtte fra Tuborgfondet. Senest er kooperativet Komposit, som restaurerer og konserverer kunst og kulturarvsgenstande til virksomheder, institutioner, kommuner og privatpersoner, kommet igennem Innovationsfondens nåleøje og er blevet optaget i Innofounderprogrammet  – som det første kooperativ nogensinde. Støtten går til lønninger, produktudvikling og rådgivning.

3. Investerende deltagere - ny lovgivning for amba og fmba

Meget få kooperative og socialøkonomiske virksomheder er egnede til at få tilført opstartskapital via business angels eller andre klassiske investorer. Dels fordi denne type virksomheder er formålsdrevne og har andre ambitioner end – firkantet sagt - at skalere op og blive solgt, og dels fordi de ikke er interesserede i at afgive indflydelse via ejerandele. I sagens natur er kooperativer demokratisk styrede, og alle deltagere – medarbejdere, producenter eller forbrugere – har lige indflydelse. Det duer derfor ikke, at man kan købe sig til mere indflydelse.

Ny lovgivning muliggør dog ”investerende deltagere”. Som investerende deltager deltager man ikke aktivt i virksomheden udover at indskyde penge. En investerende deltager har derudover samme økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder som øvrige deltagere. En investor har altså ikke mere indflydelse end de andre, og man vil således ikke gå på kompromis med demokratiet i sit – fx medarbejderejede – kooperativ ved at få en eller flere investerende deltagere (dog max 30 % af stemmerettighederne).

En drøm om nye kollektive investeringsmodeller

De tre modeller har fordele og ulemper, og det vil være vidt forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke modeller der er meningsfulde at anvende. På vores seneste medlemsmøde om finansiering, hvor vi i fællesskab drøftede forskellige finansieringsmodeller til fælles inspiration, blev det åbenlyst, at der mangler modeller. Jonas Olsen fra Stenbroens Træpleje og Anlæg delte en drøm:

»Jeg drømmer om, at vi som kooperativer og socialøkonomiske virksomheder kan finde nye, fælles finansieringsmodeller udenom banker og investorer. Tænk hvis vi havde en slags fælleskasse eller pulje, som enkeltpersoner eller kooperativer kunne smide i, når de havde mulighed. Uden forventning om andet afkast end et slags samfundsafkast – og en tiltro til at dem, der får pengene, gør sit bedste for at skabe værdi for fællesskabet.«

Hvilke finansieringsmodeller findes ellers?

Udover de tre listede modeller har vi blandt Kooperativt Københavns medlemmer virksomheder, der forholdsvis let kunne starte op, fordi de ikke behøvede andet end deres computere og hoveder. Nogle har fx haft stor gavn af at være studievenner og bruge både studietid og SU på at etablere sig, og andre er kommet i gang ved at have bijobs ved siden af. Den solidariske model, hvor en eller to i gruppen tager så velbetalte fuldtidsjobs, at de kan finansiere de andres opstartsarbejde, har vi også set.

Nogle medlemmer finansierer desuden deres opstart ved at have partnere derhjemme, der tager sig af udgifterne i hjemmet, mens andre benytter sig af iværksætterprogrammer, fx Demokrati Lab, hvor man kan få en billig kontorplads, rådgivning og netværk.

Har du andre gode eksempler på finansieringsmodeller? Så tip os gerne! Vi vil gerne dele ud af al den viden, vi har tilsammen i vores fællesskab. Hvis nogen har erfaringer med erhvervshusenes puljer, acceleratorprogrammer, Den Sociale Investeringsfond, Den Sociale Kapitalfond eller EIFO, så skriv også gerne. Vi elsker at samle praksiseksempler.

Artiklen er skrevet på baggrund af medlemsmødet ’Hvordan finansierer vi vores samfundsansvar?’ afholdt d. 27. februar 2025 med deltagelse af mere end 20 forskellige medlemsvirksomheder og -foreninger. Se de andre artikler i serien her og her.

Medlemsmøder
I Kooperativt København samles vi til sociale, læringsrige og vidensudvekslende møder. Vores fællesskab består af små, store, unge og gamle virksomheder og tæller alt fra håndværkerkooperativer og socialøkonomiske caféer til demokratiske tech-virksomheder og kulturforeninger.

Vi ser vores mangfoldighed som en styrke, for den giver os perspektiv og flere briller at se verden med. Vi mødes for at lære sammen, så vi kan styrke os i at være sunde og bæredygtige virksomheder.

Vi holder medlemsmøder ca. fire gange årligt, hvor forskellige medlemsorganisationer skiftes til at lægge hus og værtskab til. Nogle af møderne er helt åbne, så nysgerrige kan lære os bedre at kende. Andre møder er kun for medlemmer. Se årets arrangementer her.

‍